Kernehuset er den tidligere skole i landsbyen Brandstrup på Midtlolland. Det er lokalsamfundet, der ejer bygningerne igennem foreningen. En bestyrelse bestående af frivillige lokale beboere administrerer og koordinerer foreningen og dens aktiviteter. Intet af alt dette kunne lade sig gøre uden de mange medlemmer og frivillige kræfter, der lægger både hjerteblod og kræfter i at få tingene til at lykkes. Vi løfter i flok og glædes over det.


Fællesskab, bevægelse og kultur er nøgleordene for Kernehuset i Brandstrup. Foreningens formål er at skabe værdi for beboerne i lokalområdet og være kernen der samler os alle i ja, KERNEHUSET. For at understøtte driften af huset står foreningen også for festudlejning og udlejning af fitness- og mødelokaler til fx foredrag, spinning, kurser, mm.
Foreningen Kernehuset i Brandstrup kunne ikke eksistere uden de mange medlemmer og frivillige kræfter, der lægges i huset og dets aktiviteter. Vi løfter i flok og glædes over det.
Bliv medlem i Kernehuset i Brandstrup for kun 100 kr. om året. Som medlem bliver du løbende holdt orienteret om arrangementer og aktiviteter i huset, så du ved, hvad der rør sig i dit lokalområde.
NB! Vi kan desværre ikke tilbyde betaling via hjemmesiden i øjeblikket. Du skal derfor registrere dit medlemsskab nedenfor og bagefter overføre 100 kr. til foreningens MobilePay nr. 309951 og vælge kategorien "Medlemsskab".
FORMAND
Susanne Møller
formand@kernehusetbrandstrup.dk
BESYRELSESMEDLEM
Lisbeth Højlund
KASSERER
Allan Nordahl
kasserer@kernehusetbrandstrup.dk
BESTYRELSESMEDLEM
Jacob Rasmussen
BESTYRELSESMEDLEM
Morten Haugård
BESTYRELSESMEDLEM
Nicolai Sklander
Generalforsamlingen blev afholdt 18. marts og bød på en positiv beretning fra formand Susanne Møller, som kunne fortælle om et aktivt år med mange aktiviteter i foreningen.
Foreningen har en sund økonomi med et overskud på 182.924,99 kr. og likvide midler på 751.505 kr. Udlejning af lokaler samt aktiviteter som café og banko bidrager væsentligt til økonomien, mens varmeudgifter fortsat er en stor post. Der afventes fortsat svar på en ansøgning til Nordeafonden om støtte til nyt ventilationssystem.
Der arbejdes på forbedringer af faciliteterne, herunder etablering af udhæng på terrassen. Samtidig efterlyses frivillige til praktiske opgaver og tilsyn med området.
Kontingentet forhøjes til 150 kr. fra 2027 og det årlige lodsalg forventes gennemført i maj–juni 2026.
Der blev vedtaget ændringer i vedtægterne, som tydeliggør foreningens formål som en frivillig, folkeoplysende non-profit forening. Samtidig ændres medlemsformen fra støttemedlemmer til aktive medlemmer.
Ved bestyrelsesvalget udtrådte Jens Rasmussen, mens Morten Haugård blev valgt som nyt medlem. Jacob Rasmussen og Susanne Møller blev genvalgt.